Denne bebyggelse består af flere ejendomme, som i dag udgør en fælles andelsboligforening. De tre forskellige bygninger er alle opført i år 1800, og har en fælles bevaringsværdi på 2 iht. SAVE-skalaen, hvilket er en høj bevaringsværdi i København..
Vi har i dette projekt udført et renoverings- og restaureringsprojekt som er støttet af Byfornyelsen i København. Arbejdet omfattede blandt andet restaurering og energioptimering af de gamle originale vinduer, restaurering af facader, efterisolering af gavle samt udskiftning af vandrør og relining af faldstammer.