ÆGINAVEJ, KØBENHAVN

Opgaven med at tegne og etablere en tilbygning til et klassisk bedre byggeskik hus fra 1924 er en svær størrelse. Især når kælderen er høj og huset ligger tæt på skel. Heldigvis var bygherren på dette projekt indforstået med at tilbygningen kunne udføres i forskudte plan, som tilbyder en særlig æstetisk og funktionel oplevelse. Det grønne og brune sedumtag giver liv og lyst til at opholde sig omkring bygningen. Tilbygningen er udført i træ som en markant kontrast til den eksisterende røde murstensvilla, og fremstår derfor både som en sammensmeltet del af den hele sammenhæng, og alligevel helt for sig selv.