SKOVSHOVED KIRKE, GENTOFTE

Vi har udarbejdet et projekt på en tilbygning til kirkens allerede eksisterende tilbygning i samarbejde med Arkitekt maa Viggo Kanneworff.

Viggo, der dengang var partner på Vilhelm Lauritzens Tegnestue, forestod også den forrige tilbygning til kirken tilbage i 1983 og vi er derfor glade for at hans viden kan videreføres til dette projekt også. Tilbygningen, der omfatter en knast der påbygger sig den eksisterende tilbygnings gangareal, indeholder 3 små åbne kontorer og et the-køkken. Materialesætningen holdes i røde munkesten kombineret med en cedertræsbeklædning, grå vinduer, og kobbertag med stående false. Projektet udføres i 2021-2022.