Denne bygning er opført i 1858 af den kendte arkitekt Johan Daniel Herholdt som villa til ham og hans familie. Bygningen er i dag fredet, men er med tiden blevet ombygget til kontorer. Vi har forestået en restaurering og malerbehandling af de gamle vinduer, og facaderne er blevet eftergået.
Vinduerne og dørene har gennemgået en snedkergennemgang, hvor de med udlusninger, kit og linoliemaling har fået forlænget levetiden. Indvendigt, fremstod vinduerne meget forskellige. Mange restaureringer gennem tiden havde medført et utal af forskellige greb, hængsler, vridere, anverfer etc. De uoriginale dele er blevet udskiftet, så de nu fremstår historisk korrekte og ensartede.